|
Her får du praktiske tips
og informationer vedrørende forholdsregler, hvis du har
slået en tand eller har tandpine. Under
Akut hjælp finder du nederst adresser og telefonnumre på
Klinikhuset samt privatnummeret på Klinikhusets ene
tandlæge, Ole Klitgård.
Under alle omstændigheder bør Klinikhuset konsulteres
for at vurdere skaden, også af hensyn til en evt.
skadesanmeldelse til forsikringsselskabet.
Mælketand
Blivende tand
Tabt plombe
Tandpine
Mælketand
Tanden slået ud Ingen behandling. Tanden kan ikke
reddes.
Tanden forrykket Det væsentlige er, at de nye blivende
tænder ikke tager skade. Uanset om mælketanden er slået
ind eller til siden, må den ikke flyttes "på plads",
fordi det nye tandanlæg derved kan tage skade. Mange
gange ser man, at mælketanden alligevel selv går på
plads efter nogle måneder.
Hvis barnet ikke kan tygge sammen, fordi det bider på
den forrykkede tand, skal tanden trækkes ud.
Tanden brækket Kan man se en rød plet, hvor tanden er
knækket, er tandnerven beskadiget. Det kan give smerter,
så kontakt os eller tandlægevagten.
Er der ingen rød plet at se, kan behandlingen vente en
dag eller to.
Blivende tand
Tanden slået ud Måske kan tanden sættes på plads igen.
Men det skal ske hurtigt. Helst indenfor 20 minutter.
Tanden skal IKKE gøres ren - lad tandlægerne om det.
Tanden skal opbevares fugtigt under transporten til
klinikken - bedst i munden, hvis der ikke er
bevidstløshed ellers i plasticpose med fugtig serviet
(oftest hvad man har ved hånden).
Tanden forrykket Kraftige slag kan løsne tanden. Oftest
sker der ikke andet end at tanden vokser fast igen. Er
tanden meget løs, og er det svært at tygge, vil det ofte
være en god idé at sætte tanden midlertidigt fast med
fyldninger til nabotænderne ("krykker").
Tanden brækket Kan man se en rød plet, hvor tanden er
knækket, er tandnerven beskadiget. Det kan give smerter,
så kontakt os eller tandlægevagten.
Er der ingen rød plet at se, kan behandlingen vente en
dag eller to.
Tabt plombe
Bestil tid snarest. Det generer tungen, og det kan være
et tegn på, at noget har været galt under plomben i lang
tid. Hullet vil samle madrester og bakterier og forværre
problemet.
Tandpine
En let tandpine eller lidt ondt kan klares med
smertestillende tabletter. Men bestil en tid hos os,
inden det bliver værre - for det bliver det!
Voldsomme smerter kræver tandlægehjælp med det samme.
Tandpinen er som oftest udtryk for en betændelsesproces
i tandnerven eller den omkringliggende knogle eller
tandkødet. Smerten kan være forårsaget af, at
betændelsen giver hævelse og overtryk inde i tanden
eller knoglen. Behandlingen består i at standse
betændelsesprocessen evt. i kombination med at lukke
trykket ud samtidigt. |