|
Mandag den 13. for Anders Eggert
Af Lars Rasmussen, Vid & Sans
Anders Eggert fra GOG Svendborg TGI,
som nu er skiftet til
Flensburg-Handewitt, har altid haft
noget med ”mandag den 13.”. For ham
og hans gamle ven i Silkeborg har
det været en mere uheldssvanger dato
end ”fredag den 13.”, og mandag den
13. februar 2006 fik Anders Eggert
det dramatisk bekræftet.
GOG-herrerne spillede hockey under
deres sædvanlige mandagstræning i
Gudmehallerne.
- Vores målmand Bent Møller driblede
for første gang nogensinde forbi én
og kom direkte imod mig, foklarer
Anders Eggert.
- Han skød bolden til venstre for
mig, og jeg strakte mig og stak
staven ud for at stoppe boldden, men
Bent gik samme vej, og vi tordnede
hovederne sammen, fortæller han.
Blod og hår
I sekunderne efter det voldsomme
sammenstød tog Anders sig til munden
og spyttede lidt ud for at se, om
der var blod. Det var der. Masser.
Og hår fra Bent Møller, som han
havde bidt 4½ centimeter flænge i.
En stor tandstump var i farten røget
ud og lå på gulvet!
- Det gjorde ikke specielt ondt, men
jeg gik ud for at se i et spejl,
hvor slemt det var. Jeg fik da lidt
af et chok, da jeg så, at den ene
fortand var brækket ved roden og den
anden var bøjet helt ind i munden,
fortæller Anders.
Stregspiller Peter Svensson tog
hurtigt både Bent og Anders med i
bilen og drønede mod Svendborg. Bent
skulle på skadestuen for at få
flængen syet, og Anders blev kørt
hjem til Ole Klitgaard, som privat
bor i Svendborg. Med sig i en
plasticpose havde han stumperne af
den brækkede tand.
Hurtig aktion
- Jeg kendte ikke Ole Klitgaard, men
både Arne Buch (direktør) og Carsten
Albrektsen (cheftræner) anbefalede
ham, og der var ligesom for langt
hjem til min egen tandlæge, Ole i
Silkeborg, fortæller Anders. - Det
tog da heller ikke Klitgaard mange
øjeblikke, før han fik aftalt med
sin klinikassistent, at vi alle
sammen skulle mødes med det samme på
klinikken i Rudkøbing, fortæller
han.
Ole Klitgaard limede tanden, der var
brækket i seks stykker, men bagpå
måtte han sætte plastic på. Den
anden fortand blev brækket tilbage
på plads, da bedøvelsen virkede. En
hjørnetand var iøvrigt blevet til en
rokketand, mens undermunden stort
set var uskadt.
Kunne ikke trække vejret
Anders Eggert er ikke en, der
tænker så meget over det kosmetiske.
Men smerten. Den var han bange for.
- De første to dage gjorde det
faktisk ikke ondt, så jeg tænkte, at
det bare gik super. Men så tog den
fat fra om torsdagen og i hele den
næste uge, fortæller Anders.
- Jeg måtte spille med en
monsterstor tandbeskytter, og det
var næsten det mest irriterende, for
jeg kunne ikke trække vejret
ordentligt, og de næste kampe blev
elendige, indrømmer han.
Han måtte helt blive ude, da holdet
skulle spille mod hans gamle klub
Silkeborg/Voel, og i topopgøret mod
Kolding var han ikke så klar, som
han troede.
I Europacup-kampen mod Göppingen
blev det helt galt, hvor den ellers
sikre straffeskytte brændte tre ud
af fire skud.
- Jeg var ubevidst mere forsigtig,
jeg sprang ikke så tæt ind på
forsvaret fra fløjen, så det var
lettere for forsvaret at pakke sig
på midten, forklarer Anders Eggert.
- Noget af det var tandskadens
skyld, men samtidig havde jeg lige
fået tilbud fra min drømmeklub,
Flensburg-Handewitt, så jeg var
åbenbart ikke 100% på banen,
konstaterer han.
Måske mén
På klinikken fik Anders Eggert
taget en afstøbning af tænderne, og
efter kort tid fik han en ny
tandbeskytter, der passer
fuldstændig i munden. Han hare brugt
den, når han spillede, og om natten,
hvor han ellers ubevidst ligger og
rokker med tænderne.
Når man ser Anders blot en måned
efter ulykken, kan man kun se, at
den ene tand er blevet blå. Man kan
ikke se, at han må lukke munden, når
han er ude i vinterkulden, for ikke
at mærke en isnende smerte i den
sammenlimede tand.
Anders får den blå tand rodbehandlet
og bleget, inden han får en krone
på, og efter nogle få behandlinger
over nogle uger, er han kampklar
igen.
Om han får varige mén af uheldet er
usikkert.
I de bedste hænder
- Jeg har ikke kunnet være i bedre
hænder, for det har faktisk både
været sjovt og hyggeligt, selv om
det var en voldsom tur, siger Anders
Eggert.
- Ole, Mads og Rikke har været
dygtige og søde, og jeg har hele
tiden fået meget klart at vide, hvad
de gjorde, og hvad jeg skulle
forvente mig. Så jeg har ikke engang
været nervøs for at komme til
behandling, fortæller han. |
